chili
Moderne biksemad
Pizza kan være en moderne biksemad. Brug hvad du har liggende. Med lidt omhu og en god pizzadej går det aldrig galt. Mit næste pizzaprojekt: leftover kartofler – og hvad der falder mig ind og hvad der er i køleskab og fadebur 😉 – se min januar 2017 udgave her
De absolut sidste chili’er
De sidste chili – syltelage: 1/3 vand – 1/3 edikke – 1/3 sukker lidt peberkorn og salt.
Glasset skoldes og fyldes – pakkes. Overhældes med den kogte lage – glasset lukkes
så hurtigt som muligt. Efter 14 dage er det hele klar til prøvesmagning. Glæder mig
til både chili’er og løg
Salsa af havens høst
Så er det tid til at forsøge sig med en salsa til brug næste gang vi skal have på dansk: madpandekager
Ingredienser: fundet på foodfantastic.dk
- 3 tomater, hakkede
- ½ rødløg, hakket
- ½ chilipeber, kerner fjernet og hakket
- 1 – 2 hvidløgsfed, hakket eller presset
- saften af 1 lime
- 1 – 2 spsk olivenolie
- 2 spsk hakket koriander
- salt og peber
- ½ tsk sukker
Der er nogle ting jeg vil ændre så det passer bedre i min smag, bl.a. kan jeg altså bare ikke li’ koriander.
Derfor bliver min udgave med:
- Årets sidste meget modne tomater -homegrown
- 1 helt rødløg – homegrown
- Syltede Jalapenôs chili – skylles grundigt for overskydende syltelage – homegrown
- 2 hvidløg – homegrown
- 2 spsk rapsolie – fra Bornholm
- Salt og peber og sukker
Overvejer: Rød peber og agurk
Bland alle ingredienserne og smag til med eventuelt ekstra salt, peber, chili, sukker eller limejuice. Lad salsaen trække lidt inden servering.
Konservering vil jeg overveje – da det er lidt voldsomt at lave til en enkelt omgang.
Jalapenôs
Så står den første store høst af Jalaer til syltning. Det er jo så nemt – så har man chili resten af vinteren til diverse retter. Jeg er sikker på at chili modvirker vinterdepression – og så koster det jo ikke en skid i forhold til en solskinsrejse til Il Grande Canaria 😉 Og så holder det meget længere end den tan man henter sydpå. (når man nu ikke har råd til at tage sydpå) Chilierne er naturligvis hjemmedyrket i Driveren.
Opskriften er uhyggelig nem – lav dig en syltelage – eddike – lidt sukker og salt – et peberkorn eller 2 og et par laurbærblade. Pak glassen godt med chili og hæld lagen over – til kanten. Stil glassene i vandbad i ovnen – lågene i vandet – og lad dem stå et par timer i ovnen ved ca. 125 grader. Luk efterfølgende glassene så hurtigt som muligt – og lad lortet trække 14 dagen inden du smager. Det er himmerrige! Smagen er MAXIMAL
Krydderi olie
Med hjem fra Bornholm: 5 liter af den fedeste og mest velsmagende madolie – Rapsolien.
Den skal bl.a. bruges til at lave olier med, for at gemme smagen af sommerkrydderier:
Rosmarin
Timian
Oregano
Chili/hvidløg
I år har vi rigtig mange æbler – og det er oplagt at lave lidt kryddersnaps
Bl.a. på Paradisæbler og Colaurten som virkelig også har givet stort udbytte
Life goes on
Dagens ret – fra bunden – hjemmelavede byg selv burgere med BRUN sovs.
Spørg mig lige om opskriften?
Fyldte pandekager
Det er en nem ret og den kan varieres nærmest i det uendelige. Du skal bruge 4 elementer:
- Madpandekager – se opskrift her – udelad sukker
- svitset oksefars med løg og hvidløg
- grøntsager i fine strimler – spidskål, gulerødder og forårsløg
- topping – chilipasta og revet ost
Når de 4 elementer er klar:
- de strimlede grøntsager vendes i kødfarsen
- Kødfars med grøntsager rulles ind i pandekagerne
- Rullene placeres i en bradepande – smøres med chilipasta – og dækkes med revet ost
- bages ca. 25 minutter ved 200 grader
Velbekommen
Dip
2 dl cremefraise 8%
½ tsk chilipasta
5 dråber tabaso
1 knust hvidløg
1 spsk ketchup
Salt
I køleskabet en time, så er den klar – Den ligner Thousand Island men er pænt stærk . . .
Til grillsæsonen – grundmarinade
- – 1 dl af din favorit olie
- – ½ dl ketchup – her er Heinz naturligvis at foretrække:)
- – 2 store spsk. brun farin – honning el. sirup kan også gøre det
- – 2 spsk. soya eller Teriyaki
- – 1-2 spsk. æblecidereddike – eller måske æblemost
Herefter valgfrit
- – 1 fed presset hvidløg eller finskåret
- – Lidt tørret chili – pas på . . .
- – Evt. et par “skvæt” tabasco – pas på . . .
- – timian/oregano
- – paprika
- – whatever you want . . . . .
Det skal smaskes rundt om noget lækkert kød – og med en overdækket terrasse er sæsonen allerede i gang.
Syltede chili
500 g.friske chili – jeg bruger milde til medium stærke hjemmedyrkede chili.
15 peberkorn – 4 laurbærblade – 4 tsk.salt – 7 spsk.rørsukker/sukker
10 dl.hvidvinseddike
Flæk chilierne eller skær dem i ringe. Skrab kernerne ud. Kom dem i en gryde og hæld kogende vand over. Lad dem trække cirka fem minutter.
Kom chilierne, peberkorn,laurbærblade, og salt i et glas.
Kog sukker og eddike sammen, til sukkeret er opløst. Lad det køle af og hæld det i chiliglasset.
Sæt de syltede chili på køl i cirka 10 dage inden servering.
Serveres som tilbehør til både kolde og varme rette
