Glæde
De 10 bedste albums – til den øde ø
- Sgt. Pepper – The Beatles
- One More From The Road – Lynyrd Skynyrd
- Chicago 7 – Chicago
- Leave A Scar – Blackberry Smoke
- Pulse – Pink Floyd
- AC/DC – Stiff Upperlip
- Nebraska – Springsteen
- A Day at The Opera – Queen
- The Last Waltz – The Band
- Made in Japan – Deep Purple
Blue And Lonesome – Rolling Stones er en alvorlig bobler – den skal skamhøres af jer alle.
Thorbjørn Risager and the Black Tornado
Avocadoplante
Jeg har prøvet et utal af gange. At få liv i en avocadosten. Det har aldrig været i nærheden af at lykkes. En gang i sommer havde vi lavet en omgang salat bl.a. med avocado. I en salat med avocado skal man lægge stenen i salaten – for at avocadostykkerne ikke skal blive brune. Salatresten smed jeg ud til hønsene. Dog tog jeg avocadostenen fra. Og jokkede den ned ved siden af en nyplantet rose. Rosen gik ud ret hurtigt og jeg glemte alt om rose og avocadosten. 3 måneder efter, den 1/10 opdager jeg den flotteste lille avocadoplate. Forsigtig fik jeg stenen med hele rodsystemt op og plantet over i en potte og anbragte den i drivhuset. Nu står den herinde og er en fin lille plante på omkring 10 cm. Planten kan ikke tåle frost – så den bliver inde indtil det sene forår, hvor den ryger ud i drivhuset igen – og tilsidst ud på terrassen. Spændende om jeg kan holde liv i den.
20/12-16. Nu stå planten i vinduet og sætte til stadighed nye og større blade. Der er go’ gang i den. Seneste nye blad er i sig selv omkrig 10 cm.
Næste fix
PÅ lørdag skal vi på den igen. Thorbjørn Risager & The Black Tornado, velspillet dansk blues med dybe rødder i sydstaterne og ikke mindst i Chicago:
Mike Tramp & Lucer på STARS ****
Jeg elsker at gå til en god rockkoncert. Og det var med en vis forventning at vi tog på STARS for at opleve Mike Tramp. Men vi kom til at høre Tramp & Lucer. Tramp er en popdreng og han fungerer langt bedst i pop og ballader. Lucer er en forryngende powertrio der spiller hurtig og relativ hård rock – og en enkelt ballade. Konstellationen fungerede rigtig godt – specielt fordi Lucer reddede rockkoncerten – og fordi Tramp gav dem lov til det. I de lidt hårdere rocknumre falder Tramps stemme ud til et sted der ikke passer med musikken. Til gengæld binder Tramp showet godt sammen med anekdoter fra et langt liv på landevejen. Til sammen blev det til en god oplevelse – der i den grad bliver holdt oppe af Lucer. 3 *** til Tramp og 5***** til Lucer.
Vinterhalvåret er simremad og suppe
Osso Buco
Vi har været heldige med at finde 12 stk Osso Buco i Fensmark Brugs. Det er mere end rigeligt til mad til 2 dage.
Hos os bruger vi kartoffelmos – men du kan sagtens bruges ris.
Svits de enkelte stykker kød. Og husk ikke for mange ad gangen – så taber gryden varmen og kødet bliver kogt.
Tag kødet fra og svits 3 store løg og 5 store gulerødder i tern – tilsæt tørret timian og 2½ dl. rødvin.
Champignon og paprika kunne sagtens være en del af retten. Og måske også hvidløg og bacon i begrænsede mængder, så de ikke tager over.
Læg kødet tilbage i gryden og tilsæt 3 dåser hakkede tomater og 1 dåse tomatpüre – 3 dåser vand. Låg på og lad simre i 1½ time.
I mens det simre laver du den lækreste kartoffelmos::-)
Kartoflerne skrælles og skæres i tern og koges ca. 20 minutter. Herefter moses kartoflerne og røres med smør – mælk og salt. Det er nemt
De absolut sidste chili’er
De sidste chili – syltelage: 1/3 vand – 1/3 edikke – 1/3 sukker lidt peberkorn og salt.
Glasset skoldes og fyldes – pakkes. Overhældes med den kogte lage – glasset lukkes
så hurtigt som muligt. Efter 14 dage er det hele klar til prøvesmagning. Glæder mig
til både chili’er og løg
Frugtsaft MED sukker. Smagen af sommer.
ca 3 kg blå druer og ca et kg æbler ca ½ kg sukker + lidt vanilliesukker.
Koges i 1½ l. vand. Efterhånden som saften koger ind fjernes pulpen og flere druer/æbler tilsættes
Sies og hældes på skoldede flasker. Saften er temmelig koncentreret så den skal fortyndes, men det må vi finde ud af – når de åbnes og smages.
Men sjovt at få noget ud af druerne, der egentlig bare er til pynt og skygge på terrassen.
Havde jeg taget druerne 14 dage før havde der nok været det dobbelte – på en plante.
I næste sæson regner jeg med at lave saften på en blandig af blå og grønne druer.
Dagens ret
Kyllingefiletter i fad med hjemmelavede pommes fritter.

Hjemmelavede håndskårne fritter
Pommes Frittes: Skrallede kartofler skæres i både og lægges i vand et par timer – for at trække stivelse ud.
Herefter tørres bådene omhyggeligt og steges i olie omkring en halv time. Når de er dejligt brune tages de
op med en hulske således at olien drypper af. Denne gang har jeg brugt halvt alm olie og halvt rosmarinolie.
3 kylligefiletter i en smurt bradepande. Jeg brugte rosmarinolie. Herefter lægger jeg et helt løg i både, flækkede tomater, et helt hvidløg i fed, 3 snackpeber skåret i store stykker og renset for kerne, og en masse rensede champignon. Det hele får en gang olie og sættes i ovnen ved 225 grader. Det gir en masse saft af filetterne, tomaterne og champignonerne. Med masser af dejlig smag af rosmarin, hvidløg, løg og sød peber. Brug den som den er eller lav en uhyrligt velsmagende sovs.
Porretærte – det er nemt og godt
Det skal du bruge til tærtedej:
- 3 dl (180 g) hvedemel
- 100 g smør
- 2 spsk. vand
- lidt salt
Sådan laver du tærtedej:
- Hak mel og smør, skåret i mindre stykker, sammen, brug gerne foodprocessor. Tilsæt salt og vand, og ælt det hurtigt sammen til en dej (dejen kan opbevares i plastpose i køleskabet til næste dag).
- Tryk eller rul dejen ud i en tærteform, ca. 25 cm i diameter. Prik bunden med en gaffel.
Dæk med film, og lad den hvile i køleskabet mindst 30 min.
- Sæt ovnen på 225°. Forbag tærtebunden midt i ovnen ca. 10 min.
Når din tærtedej er forbagt, kan du fylde den med dine yndlingsgrøntsager og fx laks eller bacon.
Fyld består af ristet bacon og porrer. Overhældes med en æggemasse af æg og mælk/fløde. Bages i ca 25 min. v. 200 gr.








