Får du lyst til at svare på eller kommentere mine indlæg, skal du klikke på indlæggets overskrift. Så har du indlægget og kan svare nedenunder. Du er meget velkommen :-)
Seneste kommentarer

Gert

Haven februar 2016

Bortset fra en meget kold uge, har det været en mild grøn vinter. En tur i haven viser en helt fantastisk grøn plæne. Men det er kun mos. Vintergækkerne har blomstret længe det samme har Erantiserne. Ellers virker det dom om at der for alvor bliver samlet krudt til det store forår. Det store udspring. Men der går en måneds tid endnu, hvor jeg kan gå og rydde op efter efterår og vinter. Og gøre klar.

Drivhuset gjorde jeg klar allerede da jeg ryddede op i efteråret. Her har jeg samlet de 450 liter plantejord fra plantesækkene. Det skal blandes med en halv børfuld rent hønsemøj og bruges enten alle blomsterkrukkerne – eller i et nyt jordbærbed, – eller i højbedene. I drivhuset har jeg 9 plantekasser klar til tomater – chili – agurker -snackpeber og så dropper jeg auberginerne, som er så flotte – men ikke giver ret meget

2 af de 7 højbede skal nedlægges på grund af slidtage og nedbrud af træet. Jorden  flyttes over i de 5 andre. Derfor skal produktionen begrænses til primært kartofler og løg. Og så må vi se hvad der ellers bliver plads til.
Vi har stadig brugbare rødbeder og grønkål stående. Desuden står hvidløgene fint. De har jo en helt anden cyklus end løgene. Vi har sat hvidløgene i starten af september. Og de står nu i starten af februar med fine grønne stængler, og det er så spændende hvad der sker under jorden. Vi har brugt helt almindelige hvidløg købt i supermarkedet. Og hvidløg dyrket på Bornholm. Det sidste giver god mening i f.t. vækst i vores klima. Det kunne være rigtig sjov at lave en “egen” stamme hvor vi gemme løg til næste sæson. 5 hele hvidløg kan deles i mindst 10 fed og blive til 50 løg året efter. Det giver mening. På Bornholm købte vi et figentræ som voksede videre i drivhuset. I efteråret plantede vi det ud en et af højbedene, sammen med nogle kviste vi indsamlede i Gudhjem. Det er også spændende hvad det bliver til. Det har jo, indtil nu, været en meget mild vinter, med gode muligheder for projektet at lykkes.

Så skal der tages noget af jorden i hønsegården. Den er gennem årene hævet ca. 10 cm.  Jorden er en god blanding af sand, hønsemøj og masser af græsafklip. Dejligt løst og lige til at hælde i højbede – bede omkring roser/bonderoser med meget mere. I år skal der ikke tilføres udefra kommende gødning.

Men det allermest vigtige er, at jeg glæder mig enormt til at komme i gang for alvor. Jeg har nu tid og overskud til, at alle hjørne skal ordnes og pusles om og ukrudt skal fjernes med håndkraft. Specielt hækken mod Holmevej skal have bedre betingelse. Sidste år blev den klippet ned og ind. Og uvedkommende planter fjernet med vold og roundup! Hyld, Ask, Roser, snerler og skvalderkål fik virkelig tæsk. I år får vi at vide hvor meget der er tilbage. Og plejen bliver alene med håndkraft og hønsemøj 🙂

 

Guacamole

 

2 fed hvisløg
Saften fra 1 citron
Lidt chili
Salt og peber
4 Avocado
4 spsk Skyr

 

Bananpandekager helt uden hvedemel og mælk – det er så nemt

3 små bananer
4 æg

Det burde faktisk være nok, men jeg tilsætter

Det hele køres godt igennem en blender og er klar til stegning/bagning.

lidt flydende smør til at stege i. Pandekagerne er en smule mere skrøbelige at arbejde med.

Og det virker – dejlige pandekager med en lidt syrlig og sød smag af banan. Skal afprøves på børneungerne i morgen.

Bananpandekage1

 

 

 

Bananpandekage

Porterbrød

En ide der fødtes i morges. Jeg ved godt at den ikke er ny – men øl og brød – det kan kun blive fantastisk

Kernerne udblødes i 0,8 liter porterøl  (resten af porteren drikkes med stort velbehag) –  blandingen koges op og trækker en time.

1 dl knækkede rugkerner
1 dl ruggryn
1 dl grovvalsede havregryn
1 dl solsikkekerne
1 dl græskarkerne
1 dl knækkede hvedekerner

Når blandingen er afkølet blandes den med 3 dl surdej 25 gr gær og 3 tsk bageenzym – 45 gr salt

Bliver blandingen for fast – så der er er plads til ret meget mel – tilsættes 3 dl kærnemælk.

1 dl sigtemel for at skabe en bedre hævning – resten rugmel

Surbrød

Efter stor succes med mit eget flerkornsbrød er det på tide at prøve et surbrød: Surdej se her

1½ dl surdej
2 tsk bageenzym
2½ dl vand
2½ dl kærnemælk
2 tsk salt og en tsk sukker
1 dl grovvalsede havregryn – det sunde som ingen opdager 🙂

Havregrynene udblødes i væsken minimum et kvarter

Røres – æltes med 600 – 700 gr durum hvedemel. Hæver mindst en time ved stuetemperatur troede jeg.  Hæver et lille døgn i køleskab og 5 timer på køkkenbordet. Pensles med vand og drysses med blå birkes. Bages ved 190 grader i 45 minutter:

Surbrød

 

Mange opskrifter på surbrød bruger kommen, men det kan jeg simpelthen ikke lide – så det er udeladt. Men det er jo op til dig. I hvert fald glæder jeg mig til i morgen, hvor det nok bliver til nogle stykker med ost

Brødet blev en stor skuffelse. Tungt og klægt. Kedeligt. Tænkte at det så måtte blive godt efter en tur i brødristeren. Men nej. Kunne bare slette indlægget , men gemmer det, så jeg kan gå tilbage, hvis jeg har glemt hvordan jeg ikke skal gøre.

Magtens uovervindelighed

Systemet har den fulde magt over mig. Jeg troede at A-kassen var på min side – og ville hjælpe mig med de udfordringer der opstår når man står i en helt ny og ukendt situation. Sagsbehandlerne er blevet paragrafryttere og skrankepaver i en grad jeg troede var løgn. Jeg havde åbenbart glemt at sætte nogle flueben og det afstedkom en opringning fra en fuldstændig hysterisk kælling fra a-kassen. En kælling der i den grad talte ned til mig: nu må vi set at få det her på plads – det må du da kunne finde ud af – du har jo været leder i mange år! Ja kælling og der er en årsag til at det er 6 år siden at jeg var leder – sæt dig ind i min sag. Så siger du at jeg skal lyve i mine ansøgninger. At jeg går på efterløn om ½ år må/skal jeg ikke sige noget om. Hendes eksempel var at man jo heller ikke skal fortæller at man er gravid i 7.  uge, for man kunne jo tabe barnet. Det vil sige, at vi skal tie og lyve overfor en kommende arbejdsgiver – og derefter ansættelsen – gå på barsel eller efterløn. Det kan man fandeme ikke tilbyde andre mennesker – at fortie sandheden. Så hvis jeg ikke lyver og bedrager kan jeg ikke få min understøttelse.

På trods af at jeg skulle sørge for at rette tingene inden mandag eftermiddag, og at jeg gjorde det, måtte jeg rykke for at få en endelig godkendelse af min jobsøgning. Efter min rykker fik jeg en mail 3 kvarter efter; “Jeg har netop godkendt din jobsøgning.”  Du havde glemt at gøre dit arbejde og gjort mig usikker på om jeg kunne få min understøttelse. Det er fandeme for dårligt Kælling! Som en del af systemet har du mistet din menneskelighed og mulige empati. Men hvad – du hæver din fede hyre og er ligeglad med de enkelte mennesker du er sagsbehandler for.

 

Rugbrød – kernerugbrød

1 dl grovvalsede havregryn
1 dl ruggryn
1 dl solsikkerkerne
½ dl græskarkerner
½ dl blå birkes til at pynte med
1 dl hvedekerner

Kernerne overhældes med 7 dl kogende vand og trækker en time eller mere. Herefter tilsætes

3 dl surdej – 3 tsk bageenzym – 25 gr gær og 45 gr salt og ca. 700 gr rugmel.  Æltes grundigt og hældes i form og sættes i køleskab et døgn – tages ud i stuetemperatur i 5 timer, pensles og drysses med blå birkes.bages Herefter i 80 minutter ved 180 grader.

Pakkes i rent viskestykke og køler på bagerist

 

Italiensk madbrød eller rettere madflüte

Det er nok ikke italiensk, men med en hel masse italienske råvare og smagsstoffer.

10 fed hakkede hvidløg og 1 dl havregryn opblødes i 2 dl kogende vand i et kvarter.
Herefter tilsættes 3 dl minimælk – 250 gr. sorte oliven – 2 dl soltørrede tomater i olie – masser af tørret oregano.
2 tsk salt – en tsk sukker – 50 gr. gær og 3 tsk bageenzym.

ca. 500 gr. manitobamel tipo 00.

Hæver lunt en time i skålen. Efterfølelgende æltes og formes til 6 flüte. Efterhøver på pladen mindst ½ time.
Pensles med vand og bage ½ time ved 200 grader.

Det passer så godt til alle mulige pastaretter – supper – – –

flutes

Minder

Im gonna leave a scareBillede fra en af de bedste perioder i mit arbejdsliv. Efter en voldsom omgang stress, blev nedtur vendt til optur, da jeg trådte ud af ledelse og vendte tilbage til det jeg virkelig kan. Perioden varede dog kun godt 2 år. En psykopat overtog ledelsen sammen med en fuldstændig værdiløs person uden det  ringeste kendskab til området. Men det er en historie jeg næsten har lagt bag mig. Jeg kæmper for en overvægt af de gode minder, og de væltede frem, da jeg stødte på dette billede på en gammel harddisk. Her fandt jeg også en udtalelse fra Arbejdsmedicinsk Klinik, der fastslår, at jeg har pådraget mig arbejdsbetingede skader, der bør anmeldes til arbejdsskadestyrelsen. Nu står jeg og mangler en masse penge, så det er fristende at få lagt sag an. Men det er også fristende at lade det ligge. At få lagt det traumatiske helt bag mig – og alene glædes over alt det gode jeg har gjort for ungerne gennem mere end 35 år.

 

Min eksem er eksploderet i forbindelse med at jeg er startet på kurset. På 1½ døgn gik det fra en lille kløe til fuldt udbrud med sår og skorpedannelse. 2½ dages intensiv behandling har sat udviklingen i stå, men er rimelig plaget.

Musikkalender

Dan Baird ******
Thorbjørn Risager****
King King***
Dizzy Miss Lizzy****
Pink Floyd Projekt***
Queen Machine ****
Blackberry Smoke *******
En aften på Café Klin t******
AC/DC ******
Status Quo *****
Queen Machine ****
Billy Cross Band ****
Blackberry Smoke *******
The Record Company***
Thorbjørn Risager ****
Nicki Hill ******
Pink Floyd Projekt ***
2 X En aften på Café Klint ******
Jacob Dinesen ****
Jason Isbell *****
Del Barber ****
Dan Baird & Homemade Sin *******
Mike Tramp****
Thorbjørn Risager*****
BluesJam på STARS******
Thorbjørn Risager***
BluesJam 16***
Blackberry Smoke******
Biters***
Nikki Hill******
Jacob Dinesen*****
Johnny Madsen*****
Tamra Rosanes ***
Lobo Lee *****
TOTO*******
Runrig****
Jacob Dinesen*****
KongeRock II ****
Mike Zito*****
Magtens Korridor ***
BluesJam #25 ******
Shawn Holt ****
Jes Holtsø mf **
Krølle Erik **
Jason Isbell*******
Honky Tonk Goose ***
Dan Baird ******
Pink Floyd P ****
JuleBluesJam******
Brian Downey’s *****
Holtsø/Wittrock ***
Junkyard Drive ****
Nikki Hill *****
De Forrykte ´21 **
Lydsyn *****
Alan Haynes ***
Rikke Thomsen *****Akustisk
Electric Guitars ****
Lydsyn Df *****
Julejam ’22 ******
Baskery ******
De forryktes ’22 ****
Wichmanns ’22 *****